Nachos Kylling nuggets
Knasende sprøde kyllingestykker med nachos panering er en sjov måde at twiste opskriften på kyllingenuggets og så er det tilmed en både nem og hurtig opskrift som giver et herligt resultat.
Hvis man har tid, så kan man med fordel lade kyllingestykkerne marinere natten over i kærnemælk inden de paneres og bages, de gør dem ekstra saftige og møre.
Den lækre dip på billedet er min klassiske guacamole rørt med et par spsk ekstra cremefraiche og et godt drys purløg fra haven. Et lille twist på opskriften, der smager ret godt!
Prøv også: opskrift på broccoli med parmesan >>
Arbejdstid 10 min.
Antal 4 pers.
Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Nachos Kylling nuggets
- 400 g kyllingefilet, skåret i grove stykker
- 0,50 dl fuldkornshvedemel
- 1 æg, sammenpisket
- 100 g nachos, knust
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Ved kyllingestykkerne i mel, derefter i sammenpisket æg og tilsidst i de knuste nachos.
Bag dem i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft i 20 minutter.
Kyllingestykkerne kan også steges på panden i olie. Vend dem med jævne mellemrum og steg ved middelvarme til de er gennemstegte.
Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Hej Ann-Christine
Har købt medlemsskab på din APP, hvilket jeg og familien er rigtig glade for 😊 Lavede denne ret i går, undrede mig lidt over, at der ikke står, at der skal salt i. De tacochips jeg købte var ikke salte og der manglede helt klart salt. Men måske har jeg ikke købt de rigtige. Ellers sjov og god ret. Lavede det med din gode quacamole.
Hej Gitte
Hvor dejligt! Jeg håber I bliver rigtig glade for medlemsskabet ♡
Jeg køber altid de salte tortillachips, og er ikke stødt på de usaltede varianter, så det har jeg ikke tænkt over.
Men hvis du bruger dem – og det kan man sagtens, så skal de gerne lige have lidt salt i melet.
Kh Ann-Christine
Hej A-C,
Tak for mange lækre opskrifter!
Denne opskrift skal via madplanen (super godt værktøj!) laves til aftensmad i løbet af ugen her.
Jeg har dog lagt mærke til en ting som jeg lige vil gøre opmærksom på.
Opskriften står til 4 personer, men indeholder kun 225 gram kylling?
Er dette korrekt eller de opgivende mængder fx. Beregnet til 2 personer?
Ja! Godt du siger det, det var en tastefejl i forbindelse med en opdatering :)
Det er rettet nu, tak for din søde hilsen og rigtig god fornøjelse med madplanerne. Jeg er rigtig glad for at du har glæde af dem
Kh Ann-Christine
Det ser super lækkert ud!
Hvis kyllingestykkerne får lov at marinere i kærnemælk, vender du dem så direkte i grahamsmel efterfølgende?
Vender dem som regel i æg først, det gør dem ekstra sprøde.
Rigtig god fornøjelse
Kærlig hilsen
Ann-Christine