Tortellini i fad
Gratineret tortellini i fad er nemt og vildt lækkert til de dage, hvor aftensmaden gerne skal hurtigt på bordet og så smager det fantastisk. Rygende varme fyldte tortellini pastaer i en lækker cremet sauce med sprød gratineret panering. Det er et kæmpe hit!
Italiensk inspireret mad er bare altid lækkert og dejligt at servere. Fyldt af smag og livsnydelse.
Jeg bruger tortellini med fyldt af ost, tomat og basilikum, det passer perfekt til retten og så er måltidet nemlig godt til de kødfrie dage.
Prøv også: min opskrift på lasagne >>
Arbejdstid 20 min.
Antal 4 pers.
Vil du gerne have billede på udskriften?Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Tortellini i fad
Hold min skærm tændt,mens jeg laver mad
- 1 løg, finthakket
- 3 fed hvidløg, pressede
- 50 g soltørrede tomater i olie, finthakkede
- 1 håndfuld frisk basilikum
- 200 g squash, groftrevet
- ½ tsk chiliflager
- 4 dl grøntsagsbouillon
- 400 g hakkede tomater på dåse
- 1 dl piskefløde
- 500 g frisk tortellini
- 75 g parmesan, eller anden hård ost
- 125 g frisk mozzarella
- 30 g rasp
- 1 spsk olivenolie, til stegning
- salt og friskkværnet peber
- Til servering
- 1 håndfuld frisk basilikum
Sauter løgene i en gryde med olie, til de bliver bløde. Tilsæt hvidløg, soltørrede tomater, basilikum, groftrevet squash, chiliflager, grøntsagsboullion, hakkede tomater og fløde og kog retten op.
Kom tortellini i gryden, rør rundt og smag til med salt og peber.
Kom retten i et smurt ovnfast fad og fordel den friske mozzarella, plukket i mindre stykker, over retten. Drys med parmesan – eller anden hård ost – og rasp. Gratiner i en forvarmet ovn ved 180 grader varmluft i cirka 20 minutter.
Hold min skærm tændt,mens jeg laver mad













Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Hej – en dejlig ret
Kan man klare sig uden mozzarella, evt med en anden frisktrevet ost?
Tak, Sidse
Hej Sidse
Mange tak :) Ja, du kan sagtens nøjes med parmesan, eller alternativ bruge cheddar eller en revet mozzarella. Den kan også serveres med burrata efter den er bagt i ovnen.
God fornøjelse
Kh Ann-Christine
Jeg er bare nysgerrig.
Du skriver at hvis man vælger en anden hård ost end parmesan, så er retten vegetarisk. Er parmesanost ikke vegetarisk ?
Tak for alle dine dejlige opskrifter 😊
Hej Kirsten
Tusind tak for din søde hilsen, jeg er glad for du har glæde af mine opskrifter. Det er også lidt specielt lige med parmesan, så jeg kan godt forstå du spørger, for ost er jo oftest vegetarisk.
Men det kommer sig af at parmesan er lavet på animalsk osteløbe fra kalve, jeg har skrevet lidt nærmere om det her: https://www.valdemarsro.dk/tag/parmesan/
God fornøjelse
Kh Ann-Christine
Hvor længe skal tortellini være i den kogende gryde, inden at det kommer over i det ildfaste fad?
Hej Mathias
Det skal blot lige røres sammen i gryden og så over i fadet, så mindre end et minutstid samlet set.
God fornøjelse
Kh Ann-Christine