Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/spinatvafler-med-kylling/ Aftensmad Frokost, Madpandekager og madvafler, Nem Hverdagsmad, Opskrifter til børn - Hverdagsfavoritter børn

Spinatvafler med kylling

Spinatvafler med kylling og bacon, toppet med grønt, pesto, en lækker karrydressing og æbletern.

Det er så lækkert og super nemt at lave, både til en god frokost og til aftensmad.

Man kan anrette vaflerne fint og dekorativt eller man kan lave det som saml selv ved bordet, og samtidig skære lidt gnavegrønt og få brugt lidt rester af grønt mv fra køleskabet, så blider det hurtigt en god ’undgå madspild’ ret.

Prøv også:  opskrifter på mange flere madpandekager  >>

Spinatvafler med kylling
Vil du gerne have billede på udskriften?

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.

PT45MPT45M4
Ingredienser
  • Spinatvafler
  • 150 g hvedemel
  • 75 g fuldkornshvedemel
  • 0,50 tsk bagepulver
  • 125 g spinat, frisk eller frossent
  • 4 æg
  • 2,50 dl mælk
  • salt og friskkværnet peber
  • Karrydressing
  • 1 dl cremefraiche 18 %
  • 2 spsk mayonnaise
  • 2 tsk mediumstærk karry
  • 1 tsk dijon sennep
  • 1 tsk sukker
  • 0,50 øko citron, fintrevet skal og lidt saft
  • salt og friskkværnet peber
  • Fyld
  • 75 g bacon, i skiver
  • 400 g kyllingefilet, i tern
  • 70 g rucola
  • 1 rødløg, i tynde både
  • 0,50 agurk, i skiver
  • 1 æble, i tern
  • 30 g pesto
  • 1 håndfuld frisk basilikum
  • salt og friskkværnet peber
  • 1 tsk olivenolie
Fremgangsmåde

Spinatvafler
Rør hvedemel, fuldkornshvedemel og bagepulver godt sammen i en skål.

Skyl spinaten grundigt og kom derefter spinat og resten af ingredienserne til vaflerne i en blender. Blend til en helt ensartet lind dej. Lad gerne dejen hvile i 15 minutter, så melet lige kan absorbere lidt af væden og tykne.

Fordel lidt olie eller smør i et vaffeljern og steg vaflerne til de er gyldne og gennembagt.

Karrydressing
Rør dressingen sammen og smag den godt til.

Kylling og bacon
Steg bacon sprød på en pande med lidt olie. Tag bacon af panden og sæt tilside på en tallerken med køkkenrulle. Drys kyllingetern med salt og peber og steg dem under omrøring på panden med baconfedt, ved middelhøj varme i 4-5 minutter, til de er gennemstegte.

Servering
Server spinatvaflerne med rucola, saftig kyllingebryst, sprød bacon, avocado, rødløg, agurk, æble, karrydressing, pesto og frisk basilikum.

Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Udskriv
Send

Hold min skærm tændt,
mens jeg laver mad