Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/kylling-kiev/ Aftensmad Efterår, Familiefavoritter, Festmad, Forår, Nem Hverdagsmad, Sommer, Vinter

Kylling Kiev

Kylling Kiev er en klassisk ret med sprød kyllingebryst der gemmer på en lækker kryddersmør der viser sig, når man skærer kyllingen over.

Den lækre kryddersmør gør kyllingekødet ekstra saftigt og lækkert.

Kombinationen af den sprøde panerede kant og den saftige smørkrydrede midte er ganske uimodståelig. Server den med skønne salater, kartofler mv. Se mine forslag til servering under opskriften.

Prøv også: kyllingebryst svøbt i bacon >>

PT45MPT15M4

Kylling Kiev

Tid i alt45 min.
Arbejdstid15 min.
Antal4 pers.
Ingredienser
  • 4 kyllingebryst, filetter
  • Kryddersmør
  • 75 g smør, blødt og stuetempereret
  • 1 spsk frisk basilikum, finthakket
  • 1 spsk frisk estragon
  • 1 fed hvidløg, presset
  • Til panering
  • 2 spsk hvedemel
  • 1 æg, sammenpisket
  • 1 dl rasp
  • 2 spsk pankorasp
  • salt
  • sort peber, friskkværnet
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Fremgangsmåde

Bank nænsomt de 4 kyllingebrystfiletter flade med en kødhammer eller håndfladen. De skal bankes cirka en halv gange større.

Rør en lækker kryddersmør med basilikum, estragon og hvidløg.

Fordel basilikumsmørret på midten af de bankede kyllingebrystfileter.

Fold kanterne langs siden ind og fold derefteer kødet sammen, så det danner en lille pakke omkring kryddersmørret. Luk med en kødnål.

Vend kyllingerne først i hvedemel blandet med salt og peber. Dernæst i sammenpisket æg og tilsidst i rasp blandet med pankorasp.

Læg kyllingepakkerne på en plade med bagepapir og bag i en forvarmet ovn ved 200 grader varmluft i 35-40 min., til din Kylling Kiev er helt sprød udenpå og gennemstegt.