Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/gnocchetti-med-graeskar/

Gnocchetti med græskar og fennikel-appelsinsalat

I dag byder jeg på en virkelig lækker grøn ret – Gnocchetti med græskar og fennikel-appelsinsalat. Som jeg er kommet ret nemt omkring at lave og faktisk ikke har fundet på selv – jeg har fået hjælp fra Aarstiderne, som jeg i dag har teamet op med og har tilmed en skøn rabatkode til jer fra dem.

I denne uge har vi nemlig testet Aarstidernes Vegetarkasse – som vi også tidligere både har testet og købt selv og jeg deler under opskriften her, rabatkode + billeder af de tre måltider vi har spist i denne uge.

Vegetarkassen er min egen favorit blandt Aarstidernes udvalg af måltidskasser. For selv om vi ikke er vegetarer, så holder vi meget af grønne måltider og oplever vegetarkassen indeholder lækker mad, varierede velsmagende retter, det er nemt (!) og der er god inspiration til mere grønt i måltiderne. Mængderne er rigelige og vi har hver dag haft rester til frokosten dagen efter.

PT45M

Gnocchetti med græskar og fennikel-appelsinsalat

4 pers.    45 min.
4 pers.
Ingredienser
  • Appelsin og fennikel Salat
  • 1/2 dl. græskarkerner
  • 2 små fennikel, skåret i tynde skiver
  • Olivenolie
  • 2 (blod)appelsiner skrællet og skåret i tynde skiver
  • Gnocchetti med butternut-squash
  • 1 butternut-squash, skrællet og skåret i tern a ca. 2 x 2 cm.
  • 4 fed hvidløg, i tynde skiver
  • 1 pakke gnocchetti, 500 g.
  • 4 salvieblade, finthakket
  • 15-25 g. smør
  • 200 g hytteost
  • 100 g. gouda
  • Flagesalt og friskkværnet
Udskriv opskrift
45 min.
Fremgangsmåde

Salat
Rist græskarkernerne på en tør pande, til de er gyldne og begynder at poppe. Tag græskarkernerne af panden, og sæt dem til side.

Sauter fennikelskiverne i 3-4 spsk. olivenolie på en stor pande ved lav varme i 6-8 minutter. De skal være klare og bløde. Krydr med lidt salt og anret dem på et fad med appelsinskiver, græskarkerner og friskkværnet sort peber.

Gnocchetti med butternut-squash
Steg butternutsquash i tern på en varm pande med olivenolie i 8 minutter, til de er gyldne og møre. Når de er næsten færdige, tilsættes hvidløg og der smages til med salt.

Kog samtidig gnocchetti i en stor gryde med spilkogende letsaltet vand. Kog dem i ca. 3 minutter, til de flyder op til overfladen og dryp dem godt af i en sigte.

Steg gnocchettierne gyldne og sprøde med finthakket salvie i en god klat smør på en varme pande i ca. 5-8 minutter. Tilsæt tilsidst de varme møre butternutsquash tern på panden og server det sammen.

Anret gnocchetti og butternut-squash på tallerkener.

Fordel hytteost over, top med revet ost og kværn sort peber over retten.

Server fennikel-blodappelsinsalaten som tilbehør.