Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/faq/

FAQ

Ann Christine Hellerup Brandt

Jeg har lavet denne FAQ side for at svare samlet på de spørgsmål og henvendelser, som jeg oftest får i kommentarfeltet og på sociale medier mv,. Du er altid velkommen til at skrive en kommentar på de forskellige blogindlæg og hvis du har et spørgsmål, som du ikke kan finde svar på – så stil det endelig her i kommentarfeltet.

Kærlig hilsen
Ann-Christine Hellerup Brandt

FAQ

Hvordan opstod navnet Valdemarsro?
Jeg startede Valdemarsro op i 2007 og navnet er inspireret af et sted vi boede på det tidspunkt – i et hyggeligt lille hus i udkanten af Malmø i Sverige. Valdemarsro blev således navnet på i første omgang min blog og siden min virksomhed.

For nogle år siden fik vi navnet Valdemarsro registreret som et beskyttet varemærke i Danmark.

Hvad beskæftiger du dig med?
Siden 2012 har Valdemarsro været min fuldtidsbeskræftigelse. I 2016 tilsluttede min mand, Martin sig også til arbejdet med Valdemarsro og i dag arbejder vi begge med Valdemarsro som vores fuldtidsbeskæftigelse.

Jeg har et spørgsmål til en af dine opskrifter … 
Skriv gerne spørgsmålet i kommentarfeltet under den pågældende opskrift. Jeg læser alle kommentarer, også til de opskrifter som er lagt på for længe siden. Og så kan andre læsere få glæde af svaret også. Måske går der lige nogle timer eller en dags tid inden du får svar – men det går helt sikkert ikke hurtigere pr mail da jeg har valgt, at jeg udelukkende besvarer spørgsmål på opskrifter her i kommentarfeltet, for at samle det ét sted.

Må jeg linke til din blog og pinne dine billeder på Pinterest?
Åh, ja det kan du tro at du må! Det vil kun gøre mig glad – så længe der er links til bloggen her.
Du må blot ikke copy/paste mine tekster og opskrifter og du må ikke bruge mine billeder.

Hvem har designet din blog og hvilket blogsystem bruger du? 
Valdemarsro bruger wordpress som styringssystem og Shoporama til webshop.

Al kode, design og opbygning er designet, kodet og købt specielt til Valdemarsro.

Hvilket fotoredigeringsprogram bruger I? 
Adobe Photoshop CC 2018 til billeder og Premiere Pro til video.

Hvem tager dine billeder?
Jeg tager selv alle billeder til Valdemarsro, mine bøger og instagram (billederne i indlægget her er dog taget af den dygtige fotograf, Anne Kring)
Martin filmer alle videoer og står for redigering og klip af videoer