Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/10-laekre-opskrifter-med-overmodne-bananer/

10 lækre opskrifter med (over)modne bananer

modne-bananer

 

De forreste brune og plettede bananer er jo næsten de bedste.

Inden i er de helt perfekte, pletfri og bare overmodne, fyldt af naturlig sødme, møre og super gode i alverdens dejlige opskrifter. En overmoden banan erstatter i langt de fleste opskrifter behovet for sukker og søder bare helt naturligt. Til gengæld er jeg ikke særlig vild med at spise dem rent, der bliver de faktisk næsten for søde til min smag.

Hvis jeg ikke når at bruge bananerne mens de topper i modenhed, skræller jeg dem og skærer dem i skiver, hvorefter jeg fryser dem ned i frostposer. Perfekt, når der skal laves kølige smoothies på en (forhåbentlig snart) varm sommerdag. Men oftest så bliver bananerne herhjemme brugt til en af disse 10 opskrifter med modne bananer, som jeg har samlet her.

Min favorit lige nu er bananbrødet, chiagrøden og smoothies … ej jeg kan ikke vælge og må lige tilføje bananpandekagerne og chips! Hvad er jeres favorit?

Bananbroed

Denne opskrift på bananbrød er både nem, hurtig og helt vildt lækker – og så er der ikke så meget sukker i som i min banankage. Bananbrødet er vel nærmest en virkelig fin mellemting mellem kage og brød.

chia-grod-opskrift

Chiagrød blandet med 1-2 spsk skyr blendet med en moden banan er min morgenmads-favorit i denne uge – opskriften på chiagrød finder I her

yoghurt-banan-vanilje

Hjemmelavet bananyoghurt – her med peanutbutter og kakaonibs, hvilket er et temmelig godt trekløver.

hjemmelavede-bananchips

Bananchips – et evigt hit herhjemme

sund-chokoladesmoothie

Frys bananen i skiver og lav sådan en lækker sund chokoladesag. Mums!

bananmynteshake_

 

En af mine favorit shakes er den med banan og mynte. Få opskriften her

Frossen-banan-is-med-chokolade

Skær bananen i halve og frys den – lige som jeg har gjort ved disse bananis

hjemmebagt-bananpage-opskrift

Banankage – åh altså den banankage, jeg kunne faktisk godt spise et (stort) stykke lige nu og her!

bananpandekager

 Bananpandekager med havregryn – morgenmadslækkert!

pandekager-med-aeble

Bananpandekager uden mel og havregryn – også altid et hit, også som en sund eftermiddagssnack.

Skriv en kommentar

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *




10 kommentarer
  • Fie skrev:
    18. juni 2015 kl. 09:22

    Super lækkert! Jeg har tre overmodne bananer liggende, som jeg oftest skynder mig at få brugt da jeg synes de kan lugte helt kvalmende søde. Mest til morgenmad i en lækker boghvedegrød med mandelmælk, men tror da lige pandekagerne skal afprøves :-) ha en skøn dag!

    • Ann-Christine skrev:
      19. juni 2015 kl. 13:50

      Uhmm, din morgenmad lyder lækker! Jeg må altså snart prøve boghvedegrød igen.

  • Ann skrev:
    18. juni 2015 kl. 09:25

    Lækre, lækre ting, som altid…-)
    Især bananpandekagerne er blevet en klassiker herhjemme, mine store drenge har dem med som formiddagsmad næsten hver dag og får misundelige kommentarer fra klassekammeraterne…
    Jeg laver ofte selv en morgensmoothie med banan, avocado, kiwi, spinat, frisk citronsaft, MK-olie, isterninger og agurk og mynte, hvis jeg har det. En lækker grøn start på dagen, og så er de første grønsager allerede indtaget….

    Ann

    • Ann-Christine skrev:
      19. juni 2015 kl. 13:51

      Tusind tak <3
      Jeg elsker også mine morgengrønsager i flydende form ;) Juice eller smoothie, det er sådan en rar start på dagen.
      Og hvor skønt med bananpandekager til formiddagsmad.
      Kh AC

  • Anne-Marie skrev:
    18. juni 2015 kl. 11:36

    åh jeg elsker også modne bananer og har også et væld af lækre opskrifter. Karamelliseret banankage, der er en upside down kage, kan virkelig anbefales. Banansoftice kun frossen banan, fløde og vanillepulver er så godt.

    Jeg leger pt. med, at bruge banan til at søde granola, men har ikke fundet en perfekt opskrift endnu. Konsistensen bliver alt for hård. Sig endelig til hvis du har forslag til at gøre konsistensen mere luftig.

    Og jeg har fået en dehydrator i julegave, den er super til bananchips. Den er god, selvom det bare er en billig model til et par hundrede.

    Kh.
    Anne-Marie

    • Ann-Christine skrev:
      19. juni 2015 kl. 13:53

      Orv, for nogle lækre ideer du disker op med :) Og god ide med bananer i granolaen. Mon man kan tørre dem i dehydratoren og så tilsætte dem efterfølgende … uanset, jeg skal nok lige sige til hvis jeg kommer i tanke om en ide :)
      Kh AC

  • Sara skrev:
    19. juni 2015 kl. 11:55

    Mmmm, jeg elsker bananer og disse opskrifter falder lige i min smag! Nu må jeg vist hellere få købt nogle bananer, så jeg kan få afprøvet dem :D

    – Sara // http://www.sara-siger.blogspot.dk

    • Ann-Christine skrev:
      19. juni 2015 kl. 14:01

      Hvor dejligt – god fornøjelse med dem :)

  • Katrine skrev:
    25. oktober 2016 kl. 22:12

    Nice cream, det bliver du simpelthen nødt til at prøve! Her er det en klar favorit! Min yndlings er frossen overmoden banan (Her er det nemlig super vigtigt at den er overmoden), peanutbutter og grofthakket mørk chokolade på toppen.
    Men pas på, det er virkelig stærkt vanedannende.

    • Ann-Christine skrev:
      26. oktober 2016 kl. 10:28

      Ja, det må jeg da prøve :) Tak for tippet