Suppe
Her har jeg samlet alle mine opskrifter på suppe, der er mange gode varianter at vælge imellem og de er alle fyldt med dejlig smag og næring.
Suppe kan man servere året rundt – med ramsløg i foråret, grillede grøntsager om sommeren og mættende rodfrugter og kål i vinterhalvåret. En dampende varm tallerken med suppe er lækker på kølige dage og det er tilmed ofte ret budgetvenligt at servere suppe, særligt når man tilbereder efter grøntsagernes sæson. Jeg serverer desuden ofte godt hjemmebagt brød til, det smager godt og giver god mæthed.
NYE OPSKRIFTER

POPULÆRE FAMILIE KLASSIKERE
Disse opskrifter på suppe er altid et hit og de er blandt de opskrifter, som jeg selv vender tilbage til igen og igen.
NEM & BILLIG SUPPE

MADBRØD TIL SUPPE
Det er lækkert at servere et godt madbrød til sin suppe, her finder du et par af mine favoritter og der er mange flere lækre opskrifter under kategorien med madbrød.
Flere opskrifter på madbrødALLE OPSKRIFTER PÅ SUPPE
























Der er dampende varm suppe på menuen mindst en gang om ugen i vinterhalvåret hjemme hos os. De lækre cremede grøntsagssupper er en af de skønneste og nemmeste måder til at få børnene til at spise en masse dejlige grøntsager, uanset hvilken alder de har. Jeg holder både meget af de blendede grøntsagssupper, suppe der skal simre længe og suppe med pasta. Det er bare hyggeligt med en skål varm suppe til at lune sig på!
De fleste supper kan godt tilberedes til to dage, og hvis du serverer en blendet grøntsagssuppe dagen efter igen, så vil jeg anbefale lige at blende den igen efter opvarmning og inden servering, så bliver den igen luftig og cremet.
I sommerhalvåret er det skønt med de svalende lækre kolde supper med agurker, tomater og ærter – sommerens grønt! Kom dem på en termoflaske, der holder suppen kold og tag dem med på picnic eller i madpakken. De er faktisk også gode at drikke som en salt-smoothie, fyldt med næring og vitaminer.
TOPPING TIL SUPPE
Mange af de lækre suppeopskrifter bliver ekstra gode af at blive serveret med skønne toppings. Det gør smagsoplevelsen fuldendt og anretningen smuk og lækker.
Til servering bruger jeg gerne noget knasende sprødt, noget syrligt og sødt samt lidt krydderurter. Det kan være nødder, kerner, frø, bacon eller chorizo, der ristes på en pande og derudover er æbler i små tern og en håndfuld bredbladet persille, timian, oregano eller purløg også altid lækkert på suppe.